TA vs MGO

Sammenligning af TA og MGO Honning

Funktionel honning er kendt for sine stærke antimikrobielle egenskaber, og to af de mest fremtrædende typer er TA (Total Aktivitet) og MGO (Methylglyoxal) honning.

TA Honning

TA honning, såsom West Australian Jarrah og Marri, er kendetegnet ved sin høje hydrogenperoxid (H2O2) aktivitet. Denne aktivitet opstår, når honningen fortyndes, og H2O2 produceres gennem enzymet glucoseoxidase, som bierne tilføjer under honningmodningen. TA honning måles ved Total Aktivitet (TA), der tester honningens evne til at hæmme bakterievækst. En TA på 10+ betragtes som funktionel kvalitet og er effektiv til at behandle topiske infektioner.

MGO Honning

MGO honning, som den berømte Australian Manuka, indeholder methylglyoxal, en planteafledt forbindelse med stærke antimikrobielle egenskaber. I modsætning til TA honning, deaktiverer MGO glucoseoxidase, hvilket betyder, at MGO honning ikke indeholder H2O2. MGO-niveauet i honningen angiver dens styrke, hvor højere MGO-koncentrationer (f.eks. 1.000 mg/kg) indikerer en stærkere antimikrobiel virkning.

Sammenligning

• Antimikrobiel Virkning: Både TA og MGO honning er effektive mod bakterier, men de virker på forskellige måder. TA honning er baseret på H2O2 produktion, mens MGO honning bruger methylglyoxal.
• Måling: TA måles ved Total Aktivitet, der kalibreres mod en phenolopløsning, mens MGO honning måles direkte ved koncentrationen af methylglyoxal.
• Anvendelse: Begge typer honning er velegnede til sårpleje og behandling af infektioner. Valget mellem TA og MGO honning afhænger af den specifikke anvendelse og den ønskede styrke.